
Tapping / Tankefeltterapi
Hvis du føler dig presset, urolig eller tæt på at knække, kan tapping hjælpe med at skabe ro i kroppen her og nu.
Hvad er Tapping / Tankefelterapi
Tapping, også kaldet EFT/TFT, er en metode, der effektivt kan reducere stress, angst og følelsesmæssigt ubehag. Metoden kombinerer elementer fra samtaleterapi og eksponering med let tapping på udvalgte akupressurpunkter på kroppen.
Tapping er udviklet i USA og bygger på både vestlig psykologi og viden fra østlig kropsforståelse. Metoden arbejder med sammenhængen mellem tanker, følelser, krop og nervesystem.
Hvordan virker EFT?
Når vi har været udsat for belastende oplevelser eller traumer, kan de sætte sig som vedvarende uro, angst, selvkritik eller negative forventninger. Det er ikke selve mindet, der skaber problemet, men den kropslige og følelsesmæssige reaktion, der aktiveres igen og igen.
Ved at kombinere fokus på det, der opleves som svært, med tapping på kroppen, sendes der beroligende signaler til nervesystemet. Det kan mindske intensiteten af følelsen og skabe mere ro og klarhed. Mange oplever, at ubehaget letter relativt hurtigt, og at relationen til tidligere oplevelser ændrer sig – uden at man mister hukommelsen om dem.
Tapping og nervesystemet
Tapping virker både psykologisk og kropsligt. Metoden kan hjælpe med at regulere kroppens stressrespons (kamp-, flugt- eller frys-reaktionen) og støtte nervesystemet i at falde til ro. Samtidig kan Tapping bruges til at arbejde med nye, mere støttende tanker og overbevisninger.
Vi ved i dag, at kroppen og nervesystemet formes af vores oplevelser – særligt tidligt i livet. Gamle mønstre kan derfor blive aktiveret i nutidige situationer og føre til stress, angst eller uhensigtsmæssige reaktioner. Tapping kan hjælpe med at løsne disse mønstre på en blid og nænsom måde.
Hvad kan Tapping hjælpe med?
Jeg anvendes bl.a. Tapping ved:
-
stress og udbrændthed
-
angst og indre uro
-
selvkritik og lavt selvværd
-
følelsesmæssige reaktioner på tidligere oplevelser (traumer)
-
kronisk spænding eller smerte
-
Skoleudfordringer (skolevægring, ordblindhed, eksamensangst)
-
Sorg
Metoden er uden kendte bivirkninger og opleves af mange som både beroligende og styrkende – mentalt såvel som kropsligt.
Individuel session?
Ønsker du en individuel session, hvor vi arbejder målrettet og nænsomt med det, der udfordrer dig, er du velkommen til at booke en tid her. Sessionen tager udgangspunkt i dig og det, der fylder – i et tempo, der føles trygt og overskueligt.